Hvor langt kan man gå?

helligdom, hellig, hellig krig, Israel, Palæstina

Hvad vil det sige, at noget er helligt? 
Hvordan omgås man det hellige i Jerusalem, hvor tre religioner mødes? Hvilke forskellige opfattelser findes der, og hvordan handler mennesker i forhold til det, de finder helligt? 
Projektet tager sit afsæt i byen Jerusalem, der er helligsted for de tre store religioner: Jødedom, kristendom og islam. 
Hvad betyder Klippemoskeen, Grædemuren og Gravkirken for de troende, og hvilken betydning har de forskellige forestillinger om det hellige for konflikten mellem parterne på stedet? Er den primært religiøst eller politisk betinget? 
Undervejs i forløbet kommer eleverne til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvad religion og religioners funktion overhovedet er. Skaber de først og fremmest orden og fred i samfundet eller snarere problemer og konflikt? Hvad anses for helligt, og hvor langt kan man tillade sig at gå for det, der er helligt for en? 
Med projektet følger forslag til varierede undervisningsformer og en række underemner med tilhørende problemstillinger. Disse kan eleverne lade sig inspirere af, hvis klassen bliver udtrukket til prøve i faget.

Materialet indeholder:
Lærervejledning og baggrundsstof
Hjemmeside med elevopgaver