Myter og malerier

Frello, myter og malerier, skabelsen, Noas ark, BabelstÄrnet

Bibelske fortællinger og finurlige Frello

2.-3. klasse
Kristendom, dansk og billedkunst

De bibelske myter har en central plads i de faglige mål for kristendomskundskab i indskolingen. Eleverne skal bl.a. have viden om de bibelske fortællinger og skal kunne genkende personer og genstande fra fortællingerne i sprog, kunst og samfund.

MYTER
En myte kan være en fortælling om altings begyndelse og kan være med til, i et symbolsk sprog, at sætte fokus på livets gåder. Ofte er myterne voldsomme historier, om liv og død, det gode mod det onde eller barn overfor voksen, som jo er nogle af grundvilkårene for det at være menneske. 
I ”Myter og malerier” arbejdes der med tre af disse myter: Adam og Eva, Noas Ark og Babelstårnet. Efter læsningen af hver myte, tales der om temaerne: Synd, fortællingens budskab, fortællingens dilemmaer og håb.

MALERIER
Til hver myte er der desuden knyttet et Otto Frello-maleri, der med sin detaljerigdom og eventyrlighed appellerer til børnenes fantasi. I den forbindelse er det vigtigt at påpege, at der ingen ”facitliste” er til Otto Frellos malerier. Frellos malerier er inddraget med henblik på at åbne elevernes øjne for kristendommens myte-fortællinger og grundbegreber i et samspil mellem tekst og billede. Eleverne undersøger malerierne gennem billedsamtaler, og der er i materialet idéer til, hvorledes man kan variere disse samtaler med forskellige aktiviteter. 

DRAMA, LEG og BILLEDKUNST
I forlængelse af arbejdet med myterne og malerierne findes der idéer til elevopgaver, der sammenkobler tekst ved hjælp af drama, leg og billedkunst.