Elevsider til download
Brug det tilsendte login
Så tænder vi et lys
2.-4. klasse
Kristendomskundskab, dansk, musik og billedkunst
Eftertænksomhed og ro er overskrifterne for dette projekt. December måned er ofte en hæsblæsende tid med julegaveræs, kalendergaver, tv-julekalendere på stribe, stressede forældre og store forventninger.
Men adventstiden er egentlig beregnet på stilhed og ro, da man skal forberede sig på festen som begynder fire uger senere, når julen med budskabet om Jesu fødsel fejres.
Projektet er bygget op som en adventskalender, hvor det netop er adventstiden, der er i centrum, og ikke julen.
Sangen ”Så tænder vi et lys i kvæld” er omdrejningspunktet, og med filosofisk tilgang arbejdes der med nøgleordene glæde, håb, længsel og fred. Samtalen er i centrum, og eleverne skal efter hvert emne evaluere om de var gode til at lytte og udtrykke sig kortfattet.
Som indgang til den filosofiske samtale introduceres eleverne for over 100 år gamle kunstværker, som sætter eleverne på sporet af de fire nøgleord. Udover de filosofiske samtaler bliver eleverne præsenteret for historier om ventetiden til jul, bl.a. "Peters Jul" og Astrid Lindgrens "Kitte Kry".